Om os
Certikon tilbyder professionel certificering og træning inden for informationssikkerhed, cybersikkerhed, forretningskontinuitet, AI og compliance samt governance og ledelse, samt et bredt udvalg af andre . Vi rådgiver også virsomheder og professionelle fagfolk, om kompetenceudvikling.
Vores filosofi er, at "empower the human factor" - når nøglemedarbejdere står stærkt, står organisationen tillige stærkt i den moderne regulatorisk virkelighed. En virkelighed, som i dag er præget af NIS2 Directive, Digital Operational Resilience Act (DORA - regulering for finanssektor), AI Forordning (Kunstig intelligence) og Cyber Resilience Act (Forordning vedr. digitale producter) samt andre sektorspecifikke reguleringer, og som derfor kræver særlige kompetencer og kvalifikationer.
Vi har fokus på at guide nøglemedarbejdere godt igennem den rette certificering og de rette læringsvalg, hvad enten det er din første certificering eller du sidder i en professionel roller som:
- CISO og Head of Information Security
- Information Security Managers / ISMS ansvarlige
- Risk Managers og Enterprise Risk Officers
- SOC ledere og Security Operations Managers
- Data Protection Officers (DPO)
- Compliance- og Governance Managers
- Business Continuity & Resilience Managers
- Cloud- og Infrastruktur sikkerhedsarkitekter
- Application Security Leads og tekniske sikkerhedsspecialister
- AI Governance- og AI Compliance Leads
- IT ledere og digitale transformationsansvarlige
- Audit Managers og interne/eksterne revisorer
Vores ambition er at gøre læring nemt tilgængelig, fleksibel, overskuelig og effektiv, så vores kunder hurtigt og kontinuerligt kan opbygge de nødvendige kompetencer, der får informations- og cybersikkerhed, governance og compliance til at fungere i praksis – ikke kun på papiret.
Nogle har behov for intensiv klasseundervisning - andre har behov for at tilpasse kompetenceudvikling, i form af selv-studie, til en travl hverdag og lære i micro-bites over en længere periode.
Vi finder det rigtige match til den enkelte. Som autoriseret træningspartner for PECB leverer vi selv-studiepakker og, efter aftale, klasse-undervisning, til certificering af dokumenteret høj kvalitet, der forbereder professionelle på succesfulde karrierer inden for bl.a. sikkerhed, risikostyring, ledelse og governance samt et bredt udvalg af andre fagområder.

Bag Certikon står også Gry Salling Larsen. Gry har arbejdet med udvikling og drift af uddannelsesprogrammer, siden e-learning var en ny idé og tværfagligt samarbejde var noget man eksperimenterede sig frem til.
Hun har været med til at bygge blandt andet efteruddannelseskoncepter, diplomuddannelser og videregåendeuddannelser op, stået i spidsen for udviklingsprojekter i store uddannelsesorganisationer og siddet med ved bordet når strategi, forandring og organisationskultur skulle omsættes til konkret handling og leve i hverdagen. Hun brænder for læring og kompetenceudvikling – og har en naturlig evne til at se mønstre, forme koncepter og gøre komplekse sammenhænge håndgribelige.
Uddannet i Human-Centered Service Design på IDEO U og med en Cand.merc.int. fra CBS i ledelse, organisation og branding ved hun, at de bedste løsninger opstår når man forstår de mennesker, der skal leve med dem.
Som selvstændig konsulent har hun arbejdet med organisationsanalyse, konceptudvikling og forretningsudvikling – og brugt sin baggrund i strategi og branding til at hjælpe eksperter med at stå stærkere fagligt og kommercielt som Thought Leaders. Fordi ingen kan leve af at være hemmeligt kloge.

Kontakt Gry: E-mail: gry.salling@certikon.dk
Bag Certikon står også Tue Jagtfelt. Tue har arbejdet med informationssikkerhed, siden det ikke var en jobtitel, de fleste kendte. Han har været Global CISO i ISS World Services, CISO i finanssektoren og arbejdet i både Deloitte, BDO og PwC med informationssikkerhed og risikorådgivning. Han har rådgivet organisationer på tværs af finans, energi, pharma, kritisk infrastruktur og den offentlige sektor.
Han er én af de få i Danmark, der ikke bare underviser i de store sikkerhedsstandarder og regulativer, men også arbejder med dem i praksis. Han har ledet projekter og initiativer for DORA, NIS2, GDPR og en lang række andre lovgivninger og har i årevis arbejdet med implementering på tværs af sektorer og lande.
Som underviser og foredragsholder har han trænet bestyrelser, direktioner og fageksperter, undervist på universiteter, i konferencesale og i virksomheder. Hans tilgang er den samme hver gang: gør det komplekse konkret og anvendeligt.
Tue er uddannet ingeniør, har en kandidatgrad i økonomi og ledelse og en ph.d. i industriel økonomi og innovationssystemer — og har opnået mere end 19 professionelle certificeringer i løbet af sin karriere (– and still counting). I takt med at AI‑governance og regulering rykker ind på sikkerhedsagendaen, er Tue selvfølgelig i gang med AI‑certificeringer — et naturligt næste kapitel for én, der har fulgt reguleringslandskabet i årtier. Livslang læring er for alle — også eksperter.

Kontakt Tue: E-mail: tue.jagtfelt@certikon.dk Mobil: +45 4253 5641
Sammen kombinerer vi dyb praksiserfaring fra cybersikkerhed og governance med stærk indsigt i kundebehov og hvordan professionelle lærer og lykkes med kompetenceudvikling. Vi har tillige begge mange års erfaring fra uddannelsessektoren som vi bringer i spil i vores dialog med vores kunder.

